Genvindingsindustri

- en global spiller, en lokal samarbejdspartner

Vi er landsdækkede og løser opgaven lokalt

H.J.Hansen Genvindingsindustri A/S er en af Nordeuropas førende teknologiske miljø- og råstofvirksomheder med rødder, der går mere end 175 år tilbage i tiden.

Vores primære forretningsområde er at genvinde jern- og metalskrot med henblik på at gøre det til salgbare produkter. Vores mission statement – udvikling gennem generationer – handler om at blive ved med at søge nye løsninger. Vores mål er at genvinde den størst mulige procentdel af de kasserede produkter. I dette ligger, at alle dele og komponenter i videst muligt omfang bringes tilbage i en ny livscyklus – det handler om bæredygtigheden i det enkelte produkt.

H.J.Hansen er en virksomhed med et stort, landsdækkende filialnet, der forstår at løse opgaver lokalt. Vi er i besiddelse af avancerede produktionsanlæg, der effektivt bearbejder og giver den reneste råvare inden for jern og metal. H.J.Hansen servicerer købskunder som fx kommuner og industrivirksomheder, og vi håndterer afhentning og genvinding af jern, metal og andre produkter. Vores salgskunder er fx smelteværker, hvortil vi sælger rene kvaliteter af skrot.

H.J.Hansen er en virksomhed, der både fungerer som global spiller og som lokal samarbejdspartner. I et industrialiseret samfund med stadigt stigende ressourceproblemer, er det altafgørende, at der tænkes nyt. Spørgsmålet er, hvordan vi optimalt kan genvinde de materialer, et moderne og industrielt samfund konstant producerer? Det er en udfordring, vores medarbejdere søger at løse – ofte i tæt samarbejde med kunder, leverandører samt danske myndigheder.

H.J.Hansen er en virksomhed, der bygger på troværdighed, etik, kvalitetsbevidsthed og levering til tiden. En virksomhed, der viser respekt for mennesker og miljø. Og en virksomhed, der påtager sig et ansvar i både det nære og det globale samfund.