Miljørådgivning

H.J.Hansen arbejder inden for brancher, som stiller store krav til en ansvarlig miljøprofil og en konstant målrettet miljøindsats, der lever op til gældende lovbestemmelser. Det gælder vores egen virksomhed. Og det gælder vores samarbejde med vores kunder.

I H.J. Hansens miljøafdeling finder du altid en medarbejder, der kan give dig sikker rådgivning i forskellige miljøspørgsmål. Vi er ISO 9001 og ISO 14001-certificerede, hvilket gør os til en kompetent rådgivningspartner, når det drejer sig om fx miljøgodkendelser, miljøansøgninger, dokumentation i forhold til myndigheder og transport af farligt gods. Ofte kan vi klare spørgsmålene via telefon eller mail. I andre tilfælde kommer vi ud og undersøger problemstillingen nærmere. I en tæt dialog med dig og din virksomhed finder vi en optimal løsning vedr. håndtering af miljøproblematiske produkter eller andre problemstillinger i forhold til eksternt miljø eller arbejdsmiljø.

H.J.Hansen er ligeledes OHSAS 18001-certificeret, og vi arbejder derfor systematisk med analyser og forbedringer af vores interne arbejdsmiljø. Til gavn for vores mange medarbejdere. Vi foretager løbende risikovurderinger i vores afdelinger med henblik på at afdække og minimere de arbejdsbetingede risikofaktorer bedst muligt.

ISO- og OHSAS-certificeringerne er beviselige eksempler på, at H.J.Hansens kvalitets- og miljøledelsessystem lever op til internationalt anerkendte standarder for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.