Certificering

H.J.Hansen er certificeret efter ISO 9001 og ISO 14001 standarderne. ISO står for International Standards Organisation, som bl.a. udarbejder standarder for kvalitets- og miljøledelsessystemer. Dansk Standard, der er vores certificerende myndighed, følger 2 gange om året op på, at standarderne overholdes, samt at der på miljøområdet sker løbende forbedringer. H.J.Hansens ISO-certifikater er et bevis på, at vi arbejder målrettet med at minimere de miljømæssige risici, der er forbundet med genvinding af jern- og metalskrot, samt at miljøhensyn indgår i alle ledelsesaktiviteter.
Kvalitetsstyringen sikrer, at kunden altid kan være sikker på at modtage en færdigvare, der svarer til det aftalte. Ligeledes skal vores købskunder være sikker på, at råvaren afhentes til aftalt tid.

H.J.Hansen er samtidig OHSAS 18001-certificereret. OHSAS står for Occupational Health and SAfety management System specification. Det er et arbejdsmiljø ledelsessystem, hvor der ligger krav om, at virksomheden arbejder systematisk og målrettet med de interne arbejdsmiljøforhold.
I H.J.Hansen har vi fastsat en arbejdsmiljøpolitik, som skal sikre løbende forbedringer og justeringer af arbejdsmiljøet for vores mange medarbejdere. Vi opstiller hele tiden nye mål, ligesom vi udarbejder handlingsplaner, der bidrager til en fortsat højnelse af det interne arbejdsmiljø.