Metalskrot
H.J.Hansen er en oplagt samarbejdspartner, når det drejer sig om metalskrot, da vi har de rigtige afsætningskanaler i hele verden.
Vores konsulenter står altid parate til at give dig en professionel og kompetent rådgivning, der giver den optimale afsætning af din virksomheds metalskrot. Hos H.J.Hansen arbejder vi med fire hovedgrupper indenfor metal:
Aluminium
Rustfrit stål
Kobber og kobberlegeringer
Øvrige metaller
De første tre metaltyper er oftest restprodukter, der stammer fra industrivirksomheder, maskinværksteder eller håndværkere. Det kan fx dreje sig om pladeklip, rørstumper, lockpropper, udstansninger eller drejespåner. Eller det kan være gammelt metalskrot i form af kasserede motor- og maskindele, kasserede vvs-artikler, nedtagne luftledninger, kasserede bygningsdele, kabler, offsetplader fra trykkerier og gamle vejskilte, der har udtjent deres oprindelige formål.
Øvrige metaller kan fx være bly og zink, der hovedsageligt stammer fra nedbrydning af bygninger, eller tin fra lodning af nye elektronikprodukter.
En del metalholdige produkter som fx batterier, akkumulatorer, slam og væsker skal behandles specielt i forhold til miljø og arbejdsmiljø. Hos H.J.Hansen garanterer vi en behandling, der er i fuld overensstemmelse med de til enhver tid gældende lovgivninger inden for miljø og arbejdsmiljø.