Bildemontering

Skrot din bil

Har din bil kørt sine sidste kilometer og er klar til skrotning, så kan vi hjælpe dig med det.

HJHansen Bildemontering er det sikre valg, hvor op til 85 % af den miljøbehandlede bil genanvendes.

Her bliver din bil miljøbehandlet efter gældende lovgivning, hvorefter bilen bliver neddelt og genanvendt til helt nye materialer.

 

Certificeret i behandling af skrotbiler

HJHansen Bildemontering er ISO 14001-certificeret og registreret til miljøbehandling af biler hos Miljøstyrelsen og Miljøordning For Biler. Vores personale er uddannet og godkendt til at miljøbehandle danske køretøjer.

Når du afleverer din bil til os, er du derfor garanteret en miljørigtig behandling af din skrotbil.

 

Hvad får du i skrotpræmie?

Tænker du ”Hvad kan jeg få for min skrotbil”? Ifølge Skrotningsordningen får du, for biler afmeldt efter 30. juni 2000 med en maks. totalvægt på 3500 kg, 2.200 kr. i skrotpræmie.

​Er din bil afmeldt før 1. juli 2000, er den ikke omfattet af ordningen og der skal derfor betales for miljøbehandling af bilen.

​​Husk, det er altid den sidst registrerede ejer, der bestemmer, om køretøjet skal skrottes, eller om det må sælges til genindregistrering. Når skrotningsattesten er underskrevet, skal bilen skrottes.