Jobmulighed
Medarbejder til miljøbehandling af biler
HJHansen Bildemontering søger en ny medarbejder til miljøbehandling af biler.
Kan du lide at arbejde med mange forskellige biler? Hos os skal bilerne dog miljøbehandles og dermed gøres klar til at blive knust og genanvendt. Der skal tappes væsker af og fjernes en række forskellige komponenter – herunder også aktiveres airbags. Du vil blive oplært grundigt i opgaverne med miljøbehandling af biler, så du har styr på tingene og sørger for en korrekt miljøbehandling af bilerne.
Du vil også blive tilbudt oplæring i miljøbehandling af Hybrid- og Elbiler, med de specielle forhold som gør sig gældende for disse biler.
Jobbet er afvekslende og du vil få frihed under ansvar. Det primære arbejdssted vil være på vores plads i Hvidovre, men efter behov vil der også være arbejdsopgaver på vores plads i Gadstrup.
Den rette person:
- Har mekanisk snilde.
- Har kørekort til bil og truck (truck-certifikat kan evt. fås hos os)
- Er mødestabil og god til at kommunikere på dansk.
- Kan fremvise ren straffeattest
Du skal være grundig og effektiv i din arbejdsindsats og kunne lide, at arbejde selvstændigt.
Tiltrædelse snarest muligt, så send din ansøgning og dit CV med det samme.
Bildemontering Hvidovre
Stamholmen 53, 2650 Hvidovre

Har du spørgsmål?
Kontakt chef for HJHansen Bildemontering, Jan Qvist Hansen, på 40 45 99 14
Lyder det spændende?
Se hele jobopslaget og ansøg her
Kontakt
Hos HJHansen Recycling Group kan vi med vores store knowhow rådgive dig og din virksomhed om den bedste genanvendelse til netop de materialer, som I har.
Kontakt os, så vi gennem en tæt dialog kan skræddersy en løsning til jer.
Vores produkteksperter
Vores målsætning er, at sikre den mest optimale genanvendelse af alle de ressourcer, som vi får ind hos HJHansen Recycling Group.
Derfor har vi en gruppe af eksperter inden for jern, metaller, elektronik og vindmøllevinger, som rådgiver både internt og eksternt, så vi opnår det bedst mulige resultat hver gang.
HJHansen Recycling Group overtager Rimeco Aktieselskabs aktiviteter på Kolding Havn
Pressemeddelelse Genvindingsvirksomheden HJHansen Recycling Group overtager havnepladserne på Kolding Havn fra Rimeco Aktieselskab, der har valgt at...