Jobmulighed

Head of Environment

Kan du kombinere strategisk miljøledelse med hands-on eksekvering i et komplekst og forretningsdrevet miljø? Hos HJHansen Recycling Group får du miljøfagligt ansvar og en vigtig rolle i en virksomhed, hvor bæredygtighed og miljøarbejde ikke er en strategi, men en selvfølge!

Genanvendelighed i DNA’et

Hos HJHansen Recycling Group er miljø og bæredygtighed en del af DNA’et – det er nemlig en af Nordens største genanvendelsesvirksomheder. Med hovedsæde i Odense bearbejder virksomheden primært jern- og metalskrot til råstoffer, der kan anvendes igen til nye jern- og metalprodukter.

Som Head of Environment bliver du leder af QHSE-afdelingen, der udover dig består af to kolleger. Du får det overordnede ansvar for at lede og udvikle miljøstrategien på tværs af organisationen – fra de strategiske linjer til den konkrete implementering i driften. Med udgangspunkt i din tekniske indsigt og miljøfaglige erfaring bliver du sparringspartner for både ledelse og driftsorganisation, og du får ansvar for at omsætte lovgivning, miljøkrav og data til konkrete løsninger.

Din to-do består blandt andet af følgende:

  • Vedligeholde og udvikle ISO-certificeringer (ISO 9001, 14001, 45001) og ledelsessystem (IPW)
  • Lede og koordinere miljøarbejdet på tværs af lokationer
  • Sikre, at virksomheden til enhver tid efterlever miljølovgivning og myndighedskrav
  • Udarbejde og kvalitetssikre miljøgodkendelser, rapporter og dokumentation
  • Varetage løbende dialog og forhandlinger med myndigheder
  • Drive bæredygtighedsinitiativer og reduktion af miljøpåvirkning
  • Planlægge og gennemføre interne audits og sikre korrekt håndtering af affald
  • Understøtte ESG- og bæredygtighedsrapportering
  • Miljøfagligt ansvar under etablering af pladser, nye anlæg, processer, driftstiltag etc.

Geografisk holder afdelingen til på hovedkontoret i Odense, men da der også er lokationer i Taulov/Fredericia, Aarhus og København, kan du også have hjemme der – så længe du er klar på at være i Odense 2-3 dage ugentligt.

Bred miljøfaglighed og stærke relationelle evner

Med teknisk forståelse og organisatorisk blik bidrager du aktivt til at integrere miljøledelse i forretningen. For at få succes i rollen har du solid erfaring med miljølovgivning, myndighedsprocesser og miljøtekniske forhold – gerne fra affaldsindustrien eller beslægtede brancher. Du er vant til at arbejde selvstændigt med miljøgodkendelser, tilsyn og dokumentation, og du har indgående kendskab til både ISO-certificeringer (9001, 14001 og 45001) og vedligehold af ledelsessystemer.

Din arbejdsstil er struktureret og detaljeorienteret, og samtidig er du god til at omsætte regler og data til konkrete handlinger. Med en troværdig og handlekraftig tilgang evner du at skabe gode samarbejdsrelationer – både internt i organisationen og eksternt i myndighedslandskabet. Da I hjælper hinanden i afdelingen, er det afgørende, at du både kan arbejde strategisk og tage fra i driften.

Du kommunikerer klart og præcist, og du formår at gøre komplekse miljøkrav forståelige og relevante for både kolleger og ledelse. Din analytiske sans og dit proaktive mindset gør dig desuden til en værdifuld rådgiver og drivkraft i miljøarbejdet. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse – men det vigtigste er, at du har formatet og personligheden til at tage styringen.

“Vi giver ressourcer nyt liv”

Hos HJHansen Recycling Group arbejder man på at skabe en verden, hvor genanvendelige materialer bliver behandlet som ressourcer, der hverken må spildes eller gå tabt. Det store shredderanlæg på lokationen i Odense står for halvdelen af landets shredderkapacitet, når det hver time tygger sig igennem 150 ton skrot.

Sammen med søstervirksomheden Wine Group, bestående af H.J. Hansen Vin og Theis Vine er der 350 medarbejdere med en fælles virksomhedskultur, hvor erfaring, tradition og kontinuitet kombineret med udvikling er afgørende elementer. Filosofien er, at man altid skal kunne stå inde for den kvalitet, man sælger. På den vis har HJHansen-koncernen etableret sig som en arbejdsplads med troværdighed og ordentlighed i højsædet, hvilket du hurtigt vil mærke, hvis du bliver den nye Head of Environment.

kraner med skrot

Næste step

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Adresse: Havnegade 110, Odense C

Er du interesseret, søg via nedenstående link

 Ansættelsen vil ske, når den rette kandidat er fundet.

Kontakt os – Ring eller mail

Med vores omfattende ekspertise kan HJHansen rådgive dig og dit firma om de bedste løsninger. Kontakt os, og vi vil give dig et skræddersyet tilbud gennem tæt dialog.

 

 

    Lad os tage kontakt

    Indskriv denne kode: captcha
    Jeg har læst betingelserne