HJHansen Recycling Group leverer solide resultater og styrker fokus på bæredygtighed
Pressemeddelelse d. 20. december 2024
Trods et turbulent år med komplekse markedsudfordringer har HJHansen Recycling Group opnået et imponerende resultat for regnskabsåret 2023/24 med EBT på 50 millioner kroner. Dermed opnår de virksomhedens 4. bedste resultat nogensinde.
“Vi har gennem hele året stået over for et marked, hvor geopolitiske usikkerheder, svingende råvarepriser og intens konkurrence har været en konstant udfordring. At vi på trods af det har kunnet levere et så stærkt resultat, er et vidnesbyrd om vores solide forretningsmodel, strategiske fokus og ikke mindst vores medarbejderes store indsats, ” fortæller administrerende direktør, Mogens Bach Christensen.
Strategiske investeringer styrker fundamentet
I årets løb har HJHansen Recycling Group styrket sin position ved at købe sig ind med hhv. 60 % og 49 % i Vesterbro Produkthandel med pladser i Holstebro og Herning samt BK Gruppen, der har pladser i Virum, København og på Bornholm.
”Vi har i år underbygget vores finansielle fundament og lavet målrettede investeringer, der giver os mulighed for at fortsætte med at skabe værdi for vores samarbejdspartnere. Soliditetsgraden er styrket fra 34,8 % til 37,8 %. Det understreger vores økonomiske robusthed og evne til at navigere i en konkurrencepræget branche,” forklarer økonomidirektør Steffen Simpson Jonasen.
Styrket fokus på bæredygtighed
Bæredygtighed står centralt i HJHansen Recycling Groups strategi. De har i år lavet en klimamålsætning om at reducere sine CO2-udledninger i scope 1 og 2 med 58 % inden 2034. Scope 1 dækker virksomhedens direkte udledninger fra egne aktiviteter, mens scope 2 omfatter udledninger fra energiforbrug som el og varme.
Samtidig arbejder de på en strategi for scope 3-udledninger, der dækker emissioner fra hele værdikæden, og som de forventer færdig inden udgangen af regnskabsåret 2025/26.
Som en integreret del af virksomhedens klimastrategi fokuseres de på konkrete initiativer såsom at minimere dieselforbrug og tomgangstid i maskinparken samt undersøge mulighederne for overgang til vedvarende energikilder.
“Året har bekræftet vores evne til at navigere i et komplekst landskab, hvor ESG og økonomisk vækst går hånd i hånd,” siger CEO Mogens Bach Christensen. “Vi ser frem til at intensivere vores indsats i de kommende år.”
Mogens Bach Christensen, administrerende direktør i HJHansen Recycling Group
Steffen Simpson Jonasen, økonomidirektør i HJHansen Recycling Group
Det fulde regnskab findes på www.cvr.dk inden for kort tid.
Mød en medarbejder
En af de ting, jeg virkelig værdsætter ved mit job, er, at det ikke kun handler om bundlinjen. Vi bidrager også til miljøet og samfundet som helhed. Jeg sætter en dyd i at skabe relationer og rådgive mine kunder, hvilket gør, at ingen dage er ens. Læs videre
Jeg har blandt andet ansvaret for vores centrallager, hvor vi sørger for at indkøbe og forsyne hele virksomheden med alt fra reservedele, arbejdstøj og værktøj. Derudover sørger jeg for...
Siden 1978, hvor Otto netop havde aftjent 18 måneders værnepligt og fået en afløsertjans som kranfører i tre uger, er der sket en del. De tre uger blev til flere og han har kørt mange forskellige kraner og andet maskineri...
Læs videre
Kontakt os – Ring eller mail
Med vores omfattende ekspertise kan HJHansen rådgive dig og dit firma om de bedste løsninger. Kontakt os, og vi vil give dig et skræddersyet tilbud gennem tæt dialog.