På scenen i Messecenter Herning på dette års Windenergydenmark for at præsentere DecomBlades sammen med Ørsted og Energy Cluster Denmark med fokus på udfordringerne ved at genanvende vindmøllevinger.
Decomblades er et 3-årigt projekt der skal danne grundlag for kommercialisering af genanvendelse af vindmøllevinger ved hjælp af bæredygtige løsninger. Sammen med 9 andre partnere deltager vi i projektet, som er støttet af Innovation Fund Denmark og fokuserer på 3 specifikke processer, der skal kigge på genanvendelse af neddelte vinger såvel som teknologier til separation af de kompositmaterialer, som en vinge består af.
I fællesskab vil vi finde veje til at etablere en bæredygtig værdikæde, der kan kommercialisere genanvendelsen af kompositmaterialer fra vingerne.