Spændende stilling som Miljømedarbejder
Er du vild med miljø og er du uddannet og/eller har erfaring inden for miljø? Så har vi en spændende stilling.
HJHansen Recycling Group arbejder primært med samfundets jern- og metalskrot, der bearbejdes og sælges world wide som råstof til produktion af nye jern- og metalprodukter.
Recycling, miljø og bæredygtighed er vores DNA. Vi er certificeret efter ISO 14001-, ISO 45001- og ISO 9001-standarderne.

Om jobbet
Du vil få kontor på Havnegade 110 i Odense og på Prinsessens Kvartér 6 i Taulov sammen med to kolleger i QHSE-afdelingen. Vores hovedproduktion er placeret i Odense, men derudover servicerer vi pladser rundt i Danmark og Malmø, så vores berøringsflade er stor.
De primære arbejdsopgaver er:
- Løsning af konkrete miljømæssige opgaver
- Ansøgning om miljøgodkendelser
- Dialog med kolleger omkring miljø og standarder
- Dialog med myndigheder og andre interessenter
- Planlægning, gennemførelse og rapportering af interne og eksterne audits
- Vedligehold af ledelsessystem (IPW)
- At være ajour med og formidle miljølovgivning
Vi søger en ny kollega, der:
- har erfaring med miljø og miljølovgivning
- muligvis er forholdvist nyuddannet men med lyst til miljøopgaver
- gerne har kendskab til BAT/BREF
- gerne har erfaring med ISO-certificering
- er mobil og har kørekort
Personen
Du arbejder struktureret og systematisk og er vant til at sætte dig ind i lovstof. Du prioriterer for at bevare overblikket samtidig med at du dykker ned i komplicerede sager. Du elsker udfordringer, du er med til at sætte mål for afdelingerne og du er klar i mælet over for kollegerne. Du er god til at samarbejde på tværs i organisationen og har let ved at formidle viden til alle typer medarbejdere.
Lyder det spændende? Se hele jobopslaget på Jobindex og Søg jobbet online