EU må ikke gøre aluminiumsskrot til gidsel i industripolitikken

I EU arbejdes der lige nu for eksportrestriktioner på aluminiumsskrot ud af EU. Målet er sobert, flere ressourcer skal holdes i EU, men den forventede løsning vil skade værdikæden og svække den cirkulære økonomi.

Debatindlæg bragt i WasteTech af Marianne Ladekarl Thygesen, Miljøpolitisk chef i HJHansen Recycling Group. 

Aluminium er strategisk vigtigt for EU’s grønne omstilling. Genanvendt aluminium kræver markant mindre energi end primærproduktion og er derfor helt centralt for både klima og industri. Men eksportrestriktioner skaber ikke ét eneste ekstra kilo aluminiumsskrot. De øger ikke indsamlingen, og der er ingen garanti for, at det forbedrer sorteringsteknologien eller bygger ny europæisk behandlingskapacitet. Til gengæld skader de den del af værdikæden, der allerede leverer på den cirkulære økonomi.

– EU står med en reel udfordring: Den europæiske aluminiumindustri er presset af høje energiomkostninger, skærpet global konkurrence og behovet for omstilling til lavere CO₂-udledning. Men hvis vi vil holde ressourcerne i EU, skal vi løse de reelle problemer og ikke lave symptombehandling, som eksportrestriktioner vil være.

Marianne Ladekarl Thygesen

Miljøpolitisk chef, HJHansen Recycling Group

Global handel er afgørende for genanvendelse af aluminium

Kun når aluminiumsskrot kan bevæge sig frit på tværs af grænser, er det muligt at opnå den højeste værdiudnyttelse. Det sikrer at materialet kan nå til de markeder og processer, der passer bedst, til den kvalitet det har.

Som det europæiske marked er i dag, kan det ikke aftage alle kvaliteter af aluminiumsskrot. Der er et misforhold mellem udbud og efterspørgsel. Hvis en eksportafgift indføres, vil genanvendelsesvirksomheder få færre muligheder for at afsætte deres materiale. Det vil helt konkret føre til lavere indtjening uden mærkbar miljøeffekt. Udviklingen og krav til genanvendelse kræver investering i ny teknologi. Det er i høj grad genanvendelsesbranchen, der driver udviklingen, derfor er det afgørende, at der er økonomisk råderum. Økonomiske tab i branchen vil medføre et tilbageskridt for den cirkulære økonomi.

En stor del af det aluminiumsskrot, der genereres i EU, bliver allerede genanvendt inden for EU til gavn for hele sektoren. Det er imidlertid afgørende, at markedet kan regulere sig selv, så aluminium genanvendes dér, hvor der er efterspørgsel. I EU ser vi, at store industrier som bilindustrien i de senere år har reduceret produktionen. Hvis denne udvikling fortsætter, vil efterspørgslen falde yderligere.

Der er stadig lang vej igen, før EU’s aluminiumsektor kan aftage den fulde mængde og hele kvalitetsspektret af aluminiumsskrot. Før det sker, er der ingen chance for, at vi kan holde alt aluminiumsskort i EU.

Vi skal støtte aluminiumsektoren i EU

I HJHansen Recycling anerkender vi fuldt ud intentionen om at styrke aluminiumsektoren, men det skal være initiativer, der gavner hele værdikæden i EU, eller som minimum ikke stiller dele af den dårligere. Tiltag som Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM), der pålægger importerede varer en afgift svarende til de CO₂-omkostninger, varerne ville have haft, hvis de var produceret i EU, gavner hele værdikæden — i modsætning til en eksportafgift.

På samme måde kan støtte til energiomstilling og teknologiudvikling samt reduktioner i energiafgifter bidrage til bedre langsigtede rammevilkår for EU’s aluminiumindustri, og det er tiltag, vi støtter i HJHansen Recycling.

Aluminiumsskrot må aldrig eksporteres ud af EU som et affaldsproblem. Det bør kun eksporteres med det formål at understøtte den cirkulære økonomi. Derfor ser vi positivt på de kommende krav til audit af affaldsbehandlingsanlæg uden for EU, inden affald må eksporteres. Et stærkere fokus på krav til behandlingsanlæg uden for EU, vil også styrke genanvendelsen i EU.

Målsætning er mere skrot i EU men vejen er forkert

I EU’s handlingsplan for stål og metal er en af målsætningerne at sikre tilstrækkelig adgang til skrot for EU-producenter. Derfor har EU kommissionen påtaget sig opgaven at foreslå foranstaltninger, der indfrier målsætningen.

Derfor foreligger der endnu ikke konkrete forslag til, hvilke foranstaltninger der vil være tale om, men alt tyder på, at de vil forslå at indføre en eksportafgift.

EU har brug for en stærk aluminiumindustri. Men en stærk industri bygges ikke ved at svække genanvendelsesleddet. Den bygges ved at gøre det attraktivt at investere, producere og genanvende i EU. En eksportafgift kan se handlekraftige ud på kort sigt, men det vil være på bekostning af den cirkulære økonomi.

Den klare opfordring herfra er derfor; Drop planer om eksportafgift og sæt ind over for de reelle problemer, så vi kan få en stæk aluminiumssektor i EU til gavn for hele værdikæden.

 

Læs debatindlægget i WasteTech her

Marianne Ladekarl Thygesen, Miljøpolitisk chef i HJHansen Recycling Grou
Billede: Marianne Ladekarl Thygesen

Mød en medarbejder

En af de ting, jeg virkelig værdsætter ved mit job, er, at det ikke kun handler om bundlinjen. Vi bidrager også til miljøet og samfundet som helhed. Jeg sætter en dyd i at skabe relationer og rådgive mine kunder, hvilket gør, at ingen dage er ens. Læs videre

Stefan Vibæk

Markedskonsulent - Vest, Midt- og Østjylland, HJHansen Recycling Group

Jeg har blandt andet ansvaret for vores centrallager, hvor vi sørger for at indkøbe og forsyne hele virksomheden med alt fra reservedele, arbejdstøj og værktøj. Derudover sørger jeg for...

Læs videre

Michael Søgaard

Service- og lagermedarbejder, HJHansen Recycling Group

Siden 1978, hvor Otto netop havde aftjent 18 måneders værnepligt og fået en afløsertjans som kranfører i tre uger, er der sket en del. De tre uger blev til flere og han har kørt mange forskellige kraner og andet maskineri...
Læs videre

Otto Mikkelsen

Kranfører på Lindø, HJHansen Recycling Group

Kontakt os – Ring eller mail

Med vores omfattende ekspertise kan HJHansen rådgive dig og dit firma om de bedste løsninger. Kontakt os, og vi vil give dig et skræddersyet tilbud gennem tæt dialog.

 

 

    Lad os tage kontakt

    Indskriv denne kode: captcha
    Jeg har læst betingelserne