Kundecase
RAIS: Vi vælger samarbejdspartnere, der deler vores ESG-ambitioner.
Hos RAIS i Frederikshavn handler det ikke kun om smukt design og funktionelle pejse – det handler også om ansvar. ESG er blevet en central del af virksomhedens strategi, og derfor er det afgørende, at deres samarbejdspartnere arbejder i samme retning.
Vi vælger partnere, der deler vores værdier og har en aktiv tilgang til ansvarlighed. Vi søger ikke bare en leverandør – vi leder efter nogen, vi kan skabe et langsigtet og værdiskabende forhold til.
Vidensdeling og inspiration
Da det fælles projekt blev sat i gang, blev Tina inviteret til HJHansen Recycling Groups afdeling i Odense af markedskonsulent Jens Christian Juul. Her blev hun introduceret til Morten B. Andersen, som er Sustainability Manager i HJHansen-koncernen.
“Som ny i rollen fik jeg et indblik i, hvordan HJHansen Recycling arbejder med ESG og dokumentation. Det møde med Morten gjorde virkelig indtryk og gav mig både viden og perspektiv, som jeg har taget med mig videre,” fortæller Tina.
Jens Christian Juul supplerer: “Når vi arbejder med virksomheder som RAIS, der har et stort fokus på ESG, bliver det hurtigt en god dialog. Vi taler samme sprog og kan hurtigere finde frem til de mest ansvarlige og effektive løsninger.”
Et partnerskab, der bygger på relationer og resultater
For RAIS er det afgørende, at håndteringen af overskydende materialer understøtter deres måde at drive virksomhed på. Derfor lægger de vægt på en fleksibel og løsningsorienteret dialog, hvor der hurtigt kan tilpasses efter behov.
“Jens Christian og jeg snakker sammen fast hver måned. Vi justerer løbende vores løsning ud fra fyldningsgrader, containertyper og behov. Og vi oplever en tilgængelighed og fleksibilitet, som er vigtig for os i hverdagen,” fortæller Tina.
RAIS bruger omkring 2.000 tons stål om året i produktionen, hvor 35 tons stålskrot sendes videre til genanvendelse via HJHansen Recycling hver måned.
Data, dialog og dokumentation
RAIS arbejder aktivt med ESG og har sat konkrete mål på tværs af hele virksomheden. De har investeret i ny teknologi, sat fokus på energiforbrug og udgav i 2025 deres første ESG-rapport.
“Vi forventer, at vores samarbejdspartnere kan levere data, der dokumenterer, hvad der sker med vores materialer. Og vi skal kunne have en ærlig og direkte dialog. Det får vi med HJHansen Recycling. De forstår vores hverdag og bidrager med reel værdi,” siger Tina

Tina Erikstrup Kristoffersen, indkøber hos RAIS og Jens Christian Juul, markedskonsulent hos HJHansen Recycling Group.

I containeren ligger fraktionen nyt sort tyndplade, som bliver bearbejdet i Danmark og lavet til nyt stål

I kundeportalen HJH360 kan RAIS holde styr på data fra alle de fraktioner, de sender videre til HJHansen Recycling. Her finder man bl.a. mængder og genanvendelsesprocenter
Har I også brug for rådgivning om sortering eller et nyt setup, kontakt da vores dygtige markedskonsulenter
Kontakt os – Ring eller mail
Med vores omfattende ekspertise kan HJHansen rådgive dig og dit firma om de bedste løsninger. Kontakt os, og vi vil give dig et skræddersyet tilbud gennem tæt dialog.