Skrotningsordningen / Skrotpræmie
Vælg en certificeret miljøbehandling af din skrotbil og få 2.770 kr. i skrotpris
Hvad er skrotningsordningen / skrotningspuljen?
Skrotningsordningen er en lovbestemt ordning, der sikrer korrekt miljøbehandling af udtjente person- og varebiler i Danmark. Ordningen bygger på EU’s direktiv om udrangerede køretøjer og er implementeret via den danske bilskrotbekendtgørelse.
Ejere af personbiler og varebiler under 3.500 kg betaler hvert år et miljøbidrag på 84 kr. gennem den lovpligtige ansvarsforsikring. Dette beløb går til en statslig skrotningspulje, som finansierer skrotningsgodtgørelsen (skrotpræmien).
Når bilen afleveres til en godkendt autoophugger og miljøbehandles i henhold til lovens forskrifter, udbetales skrotpræmien til den sidst registrerede ejer.
Hvilke biler er omfattet af skrotningsordningen?
1. For personbiler med en totalvægt på max 3500 kg. og som er afmeldt efter 1. januar 2026, er godtgørelsen kr. 2.770,-. Er din bil afmeldt før 1. januar 2026, er skrotpræmien 2.200 kr.
2. Alle varebiler med en totalvægt, der ikke overstiger 3500 kg, er omfattet af ordningen, og er de afmeldt efter d. 1. januar 2026 er godtgørelsen Kr. 2.770,-. Er varevognen afmeldt før 1. januar 2026, er skrotpræmien 2.200 kr.
Vi modtager også biler som ikke er omfattet af skrotningsordningen – til korrekt miljøbehandling, uden skrotningsgodtgørelse.
Start skrotningsprocessen hjemmefra
Fra 1. januar 2020 er skrotningsattester blevet digitaliseret.
Som bilejer kan du starte skrotningsprocessen hjemmefra ved at logge på Borger.dk med NemID, og vælge den bil som skal skrottes, og den afdeling hos Bildemontering som skal modtage bilen.
Vi hjælper dig gerne med oprettelse af skrotningsprocessen, kontakt blot den afdeling hos Bildemontering som skal modtage bilen.
Når bilen er afleveret hos Bildemontering bliver den gældende skrotningsgodtgørelse på 2.770,- overført til din Nem-konto.
